| Mit navn er Ivan Mortensen, og nået en alder af 38 år, jeg tog imod Jesus Kristus som Herre i mit liv, da jeg var 20 år, siden er der sket utrolig mange ting i mit liv, vil prøvet at fortælle lidt af det her:Min kirke baggrund er Missionsforbundet i Aalborg, og der er jeg stadig medlem, så jeg har været med på nogle lejer, og det var på en af dem hvor jeg hørte om Ungdom Med Opgave (UMO), så begynte jeg at kommer med på nogle af deres nytårslejer, hvor jeg også bliv fyldt med hedligånden, og begynte at tale i tunger. Så i januar 93 tog jeg så en Discipel Trænings Skole (DTS), som er UMO’s grund skole, det er 3 månders undervisning, ( meget personlig Undervisning ), der efter er der 2 månders fremstød, til et andet land, hvor man så få prøvet nogle af de ting man har lært, og man for en lille prøvesmag, på det at være missionær, vores hold var et lille hold, så vi kom til Colombia, for at arbejde med gadebørn, det var utrolig spænende. |  |
Da skolen var over, valgte jeg at bliv på Sjellebro som stedet hedder som UMO stadig den dag idag, jeg var også men på et lille fremstød til Albanien, ca. 2 uger.
Derefter gik vi igang med et byggeprojekt, da basen ikke var stor nok, vi mangle dagligstue og klasseværelse, plus vi havde nogle badeværelse som havde brug for en kærlig hånd.
Så i 94 valgte jeg at holde i UMO, det skulle vise sig, at det bare var en pause, for i 98 kom jeg så tilbage, for at være en del af noget som hedder Impact World Tour ( IWT), det startet i sverige med en skole på 3 månder, og den skole’s fremstød, var at man skulle være med til at kordiner en kampanje, for min del blive det i Sandes i Norge, det var en meget hård men lærerig tid.
Efter ca. et halvt år der, rejse jeg så tilbage til Sjellebro, hvor jeg prøvet mange hatte, altså mange forskellige opgave, køkken, regenskab m.m
Desværre var regnskabet for stor en opgave, som jeg ikke kunne klar, så det ende med at jeg fik en depration, det vil sige jeg tro jeg har haft den længe, det var bare det som fik mig til at gå helt i stå, så jeg kom på et behandlingscenter i 3 måneder.
Så efter det, bliv ledelsen og jeg enig om at det nok var best at jeg fik mig et normalt job, med en fast indtægt m.m. det var i 2004, så det bliv til 6 år i UMO.
Så det var så min UMO tid. Efter ca. et godt år i Randers, flyttet jeg tilbage til Aalborg, hvor jeg jo kom fra, der fik jeg også hurtig et godt job, i et rengøringsfirma, selv om jeg er uddannet bager, men efter min sygedom er det best at jeg ikke tager natte arbejde, og det er jo svært som bager, med mindre man kommer på fabrik, men det er tit for ensformet, så det er heller ikke godt.
Så det bliv altså rengøring, men der var også lidt tid til at snakke med dem som man kom og gjor rent ved, hvilket jeg var meget glad for, da det hjælp mig til at blive lidt beder til at snakke med folk.
Så kom vi til 2007, jeg havde besluttet at jeg ville bruge min ferie til at hjælpe på UMO’s familielejer, mest for at møde gamle venner, men Gud havde andre planer, for han møder mig virkelig, på en meget stærk måde igen, så det viste sig at min tid i UMO ikke var over, det derfor du nu kan læse alt dette på denne hjemmeside.
For den 1 september, startet jeg i UMO igen, som praktisk medarbejder.
